Depression

← Returnér

1960

Geigy havde fremstillet Imipramine, solgt under varemærket Tofranil. Det er en tricyclic antidepressant (TCA), der først og fremmest benyttes til behandling af depression. Medicinsk behandling er nyt. Hos Geigy i Basel får jeg i 1960 og 61 indgående træning i tidlig diagnose og behandling af melankoli (depression) og manio-depressiv psykose m.m. Det er denne viden, jeg skal bringe videre til sygehuse og praktiserende læger i det danske sundhedsvæsen. Om muligt skal jeg iværksætte og understøtte kliniske forsøg med Tofranil. Det blev mit første job. 

Dengang talte vi om endogen depression (indefra kommende). Det gør vi ikke mere - lidt i erkendelse af, at depression - populært sagt - er en tristesse, der bider sig fast og som oftest har en årsag. Det er en udbredt sygdom, der rammer hver femte og hos hver tiende udvikler den sig i svær grad. Det er en dødelig sygdom. Seks mennesker, jeg har mødt og kendt, har taget deres eget liv. Kun i to tilfælde blev der ikke fundet nogen ydre årsag eller mistanke om det og kun i to tilfælde blev der iværksat behandling. I 1960 bliver kun få diagnostiseret i den almene lægepraksis og der er et stort behov for at undervise i de tidlige kendetegn. For mange får blot diagnosen "dårlige nerver" og endnu flere bliver overset. 

Noget tyder på, at en kemisk ubalance i hjernen kan udløse symptomerne. Denne ubalance kan opstå som følge af en arvelig sårbarhed overfor voldsomt stressende begivenheder. Nogle gange findes der for små mængder af de signalstoffer, der sender nervebeskeder fra en nervecelle til en anden. To vigtige stoffer er serotonin og noradrenalin, som er kendt for at påvirke stemningslejet.

Psykisk traume kan trigge en depression; det kan glæde og lykke ikke. En tristesse, der varer mere end to uger, har risiko for at bide sig fast. Det er baggrunden for hypotesen om værdien af et knus om dagen.

Denne hypotese bygger nok på en hormonel mekanisme, der styrkes af et knus, en dans eller et “opmuntrende” samvær. Aktiviteter og påvirkninger, der styrker svækkede livsfunktioner, er gavnlige, men vi er stadig langt fra at kende alle de kemiske reaktionsmønstre. Den dag, vi når så langt, kan en læge ordinere knus på pilleform. Det er jeg heldigvis blevet for gammel til at opleve.